På denne side er en masse sandfærdige ting at læse og undre sig over....

Vidste du, at...

Vidste du... - at denne rubrik indeholder et hav af sjove facts og historier? 
    
Vidste du... - at Hjembæk IF har vundet kredsvinderdiplom fra SBU i 1968 og 69, to gange i 1981, samt i 1998

I 1968 var det juniorholdet, året senere drengeholdet. I 1981 vandt damerne serie 1, mens serie 3 holdet vandt kredsen og rykkede op i serie 2.
I 1998 vandt Hjembæk serie 5 og spillede flere kampe om SM, før holdet røg ud mod AB fra Gladsaxe.
 
 
    
Vidste du... - at Hjembæk en enkelt gang har haft et fodboldhold, der blev sjællandsmestre?
I 1981 vandt vores dameserie 1 deres kreds og rykkede dermed op i sjællandsserien. I finalen om SM spillede vi på hjemmebane mod Albertslund, som Hjembæk besejrede med 3-0. se mere om
Hjembæks sjællandsmestre
 
    
Vidste du... - at Hjembæk i 1998 rykkede op i serie 4 efter en rigtig god sæson. Træner var Kim Buurskov, som du kan se med sit hold her. Topscorer var Per Eskildsen med hele 33 mål. 
    
Vidste du... - at den spiller, der har spillet flest førsteholdskampe i Hjembæk formentlig er Dennis Melohn?
Han debuterede helt tilbage i 1983 på Hjembæks serie 3 hold, der havde Gert Willemoes som træner.
Det var et delvist "babyhold", der bl.a. havde de kun 16-årige talenter Johan Schwarts og Lars Christiansen på holdet.
Hjembæk var året forinden rykket ud af serie 2, og det unge hold nåede da også kun en enkelt sæson i serie 3, før turen gik ned i serie 4.
 
    
Vidste du... - at Hjembæks største sejr nogensinde på udebane var 15-0 sejren over Stillinge i september 2005?
Mål scoret af: Johnny Jensen 6, Karsten Sørensen 3, Kasper Olsen 2, Jakob Schou 2, samt Hans Jedig og Jimmy Jakobsen hver 1 mål
 
    
Vidste du... - at Hjembæk i 1989 vandt et oprykningsdrama mod Svinninge i sæsonens allersidste kamp? Vinderen ville rykke op, og det blev Hjembæk, der vandt 1-0 på et sent mål i anden halvleg af Søren Olsen.

Holdet i kampen var: Jesper Pedersen, Palle Melohn, Rene Hansen, Søren Olsen, Jan Jørgensen, Dennis Melohn, Jørgen Erik, Ronny Hansen, Lars Petersen, Peter Carsten, Bjarne Jensen, Anders Jensen
Her et billede fra det år
og et mere
 
    
Vidste du.. - at Hjembæk i nogle år arrangerede en stor fodboldturnering der hed Kommune Cup?
Otte vestsjællandske kommuner stillede op med hver sit udvalgte hold, hvorpå der skulle være spillere fra alle kommunens klubber.
Pressen gik meget op i turneringen: se billede fra lodtrækningen der foregik på Restaurant Kastanien
klik her
 
 
    
Vidste du... - at der har været en boldklub i Klint? Det har der, og vi mødte dem nogle gange i 70'erne med vores andethold; bl.a. i 1976.
Hjemme tabte vi 1-8 (Søren Olsen scorede) mens vi oppe i Klint tabte med 0-3.
Dirch Passer spillede faktisk for dem dengang, men han var desværre ikke med de gange vi mødte dem.
I Klint var der et lille omklædningsrum, men intet bad og toilet. Skulle man på toilettet, måtte man gå over vejen til Klintekroen og pænt spørge om lov.
 
 
    
Vidste du... - at Hjembæk i mange år havde damerekorden for et ophold i Sjællendsserien? 13 sæsoner i træk lå vi i denne række 
    
Vidste du.. - at Kim Vilfort har spillet i Hjembæk? Det gjorde han, da Jyderups 3. divisionshold mødte Frem i sportsugen 1985.
Det var kort før Vilfort blev solgt til Nantes i Frankrig. Kampen endte 1-1 foran 520 tilskuere, som ses her
 
 
    
Vidste du.. - hvor meget forskel der kan være på en ude og hjemmekamp - i samme sæson og mod samme modstander?
I 1996 spillede serie 6-holdet anden pinsedag på udebane mod Hørve og tabte med 0-20...
I hjemmekampen om efteråret blev der dog taget grundigt revanche, Hjembæk vandt 7-0!
 
 
   
Vidste du.. - at kun to klubber i serie 5, pulje 18, scorede flere mål end Hjembæk i sæsonen 2003? Det var de to oprykkere Hvidebæk og Svebølle
 
 
   
Vidste du.. - at den bedste sæson nogensinde for Hjembæks bedste hold var i 1970?
Holdet vandt serie 5 i suveræn stil. 17 kampe vundet, 1 uafgjort og ingen nederlag. Målscoren så pæn som 105-13.

Man startede sæsonen med 12-0 over Kundby, 12-1 over Bjergby og 15-0 over Mørkøv og så var der ligesom lagt en linie...
 
 
   
Vidste du..  - at en af Hjembæks største turneringssejre fandt sted i 1997, da serie 5 på hjemmebane slog Tømmerup med 17-1 ?
Hjembæk kom bagud 0-1 i kampens start, men tog siden grusom revanche.
Peter Carsten nettede 7 gange, Per Eskildsen 3, Ronny Hansen 2, Søren Nielsen 2, Jørgen Erik Larsen 1, Michael Thygesen 1, Carsten Johnsen 1
 
   
Vidste du... - at også Hjembæks andethold har vundet ganske store sejre - men vi skal lidt tilbage i tiden...
D. 23. august 1980 bankede de Mørkøv med 10-0 med følgende hold:
Arne Graversen, Johnny Kristensen, Jan Jørgensen, Poul Funck, Torben Lehman, Dennis Melohn, Thomas Elkjær, Lars Nielsen, Jørgen Erik, Ib Zacho , Jørgen Andreasen, Bent Olsen og Arne Larsen
 
   
Vidste du..  - vidste du, at Hjembæk i en enkelt sæson har spillet i serie 2?  
 
Vidste du..  - at det var Kjeld Madsen, der i oktober 1981 i den afgørende kamp sendte Hjembæk op i serie 2 med sin scoring til 1-0 sejren i Højby? 
 
Vidste du.. - at Hjembæk har spillet fire sæsoner i serie 3 gennem tiden?  
 
Vidste du.. - at Frank Sørensen scorede Hjembæks første mål i serie 2 i 1982? Det var efter 12. minutters spil af første halvleg i sæsonpremieren. Kampen mod Jyderups daværende divisionsreserver endte uafgjort 1-1 
 
Vidste du.. - at Hjembæks andethold engang har tabt en serie 5 kamp med hele 33-3 på udebane mod Tuse Næs? Det var d. 30. september 1973. Leif Graversen bragte ellers Hjembæk på 1-0, men siden må noget være gået galt, for ved pausen førte næsboerne med 19-1.
Tuse Næs fik tilkendt otte straffespark, som alle blev sikkert udnyttet af deres målmand, som dermed blev topscorer.
Hjembæks to andre mål blev scoret af Bjarne Yokohama og Ib Zacho, som begge to desværre ikke er blandt os mere.
Ved pausen tilbød såvel dommeren som Tuse Næs-spillerne at stoppe forestillingen, men Hjembæks spillere ønskede at fortsætte...
 
 
    
Vidste du..

- at Hjembæksiden her har eksisteret siden slutningen af 1997?
Det var dengang (måske) den allerførste hjemmeside fra en klub i Nordvestsjælland