3. september 2005

I år (2005) er det 64 år siden, at Erik Christiansen, Bakkedraget 44, Hjembæk, begyndte at følge med i fodbolden i Hjembæk. Og siden har han hvert eneste år trofast fulgt hjemmekampene for klubbens førstehold.
(64 år tilbage, det er altså fra år 1941 vi taler om)

Han er født og opvokset i byen, og har boet det meste af sit liv i Hjembæk.

Også i damernes glansperiode, der foregik i årene 1981 til omkring 1997, og hvor der blev spillet i sjællandserien, var Erik til stede ved så godt som alle hjemmekampene.

Så sent som til kampen mod Svinninge i dag var Erik Christiansen på pletten. Jeg snakkede med ham, og han fortalte, at så længe hans helbred holder og så længe der er et hold i byen, så kunne vi godt regne med at se ham på sidelinjen.
Lad os håbe, at såvel Eriks helbred som Hjembæks fodboldhold holder mange sæsoner endnu...