Bamses Venner i Hjembæk 1987

 

 

 

 

Bamses venner spillede i teltet på sportspladsen i Hjembæk i 10 år, fra 1987 til 1997. Gruppens optrædener satte Hjembæk på landkortet i folks bevidsthed på hele Sjælland, og hver sommer var teltet fyldt af feststemte mennesker.

Det højeste antal betalende gæster vi nåede op på, var 740 i midten af halvfemserne, hvor lokale Stockcars hvert år spillede opvarmning.

Da det begyndte at gå publikumsmæssigt ned ad bakke i Hjembæk, tog andre foreninger over: Bamses venner blev i årene efter store succeser i klubber som Tømmerup, Hørve, Højby og Mørkøv.

Men ingen glemmer vist de gode år, hvor sportsugerne i Hjembæk over ni dage var en kæmpe succes. Med Bamses Venner som kulminationen fredag aften. De fleste medlemmer af HIF har haft gode oplevelser fra Bamsetiden, hvor vi boede i teltet i 14 dage i træk, dag og nat, og kun overlevede på fadøl og forloren skildpadde fra Beauvais...!